Begyndelsen

Beslutningen om at starte denne blog, bunder i et behov jeg har flere gange har haft som jeg ikke har kunnet opfylde. Jeg fik type 1 Diabetes for godt og vel 4 år siden, da jeg var 18 år gammel. Jeg har aldrig snakket med andre diabetikere om det, ikke en gang min moster, som også fik T1D i en ung alder. Men jeg tror derimod behovet for det, har været der. Jeg har bare villet klare det selv som jeg altid har gjort.

Tit når jeg har følt mig lidt fortabt, har jeg manglet et sted at dele mine tanker med andre, og få andres input og erfaringer. Jeg er også overbevist om, at denne blog vil være en stor hjælp til mig selv. Til at blive bedre til en masse ting og til at reflektere over noget jeg måske kunne have gjort anderledes, men uden helt at vide det. For jeg ved ikke hvad jeg kommer til at skrive om, det kan jeg kun lade tiden vise.

Dette er mit første blog-indlæg, om der er nogle der læser det eller ej, ved jeg ikke. Men jeg kan allerede mærke hvor godt det føles at skrive sine tanker ned, og det er også godt nok for mig (indtil videre..).

Lige nu sidder jeg og drømmer mig tilbage til den danske sommer. Jeg var på tur med min far og storebror. vi var et sted lige midt i Jylland. Der var så smukt og vejret var perfekt.

2015-08-09 16.41.52